Muldvarpesaksen er dit mest effektive våben mod muldvarpe

Har du fået besøg af en muldvarp i haven, findes der flere måder du kan slippe af med den på. Men et af de mest effektive våben, er en simpel muldvarpesaks.

Muldvarpesakse kan købes i dit lokale byggemarked, og koster dig omkring 100 kr.

Find de friske muldvarpeskud

Når du skal placere muldvarpesaksen i haven, har du størst chance for at fange muldvarpen, ved at sætte den ned ved friske muldvarpeskud.

Find gerne to friske skud, og lokaliser muldvarpens gangsystem mellem de to skud. Her kan du anvende en pind, som du stikker ned i jorden mellem de to skud, indtil du finder frem til gangen. Du vil kunne mærke det, når pinden giver efter.

Placer fælden i muldvarpens gang

Nu graver du ned til gangen. Lav ikke hullet større end nødvendigt, bare nok til at du kan sætte fælden ned i hullet, uden at jord, sten og rødder kan forhindre dens funktionalitet.

Når muldvarpesaksen er placeret i hullet, sætter du en sort malerspand hen over, og lægger den opgravede jord rundt langs kanten, så der ikke kan slippe lys ned i hullet. Læg evt en sten eller lignende oven på spanden, så den ikke kan vælte.

Herefter er det bare at vente. Bruger du flere muldvarpesakse øger det dine chancer yderligere.

Ovenstående fremgangsmåde er noget af det mest effektive i kampen mod muldvarpe.

16. juni 2012Permalink Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *